Coaching

træ nyCoaching er ligeværdighed og befordring
Coaching foregår i et ligeværdigt forhold, hvor coachen støtter sin klient – den coachede – til at få styr på sine følelser og tanker, så hun eller han kan bruge sine ressourcer og de givne omstændigheder til at realisere sine drømme og mål.

Selve ordet ”coach” betyder ”en vogn” eller ”et befordringsmiddel”, og det er et meget rammende billede på, hvad coaching er: En metode til at støtte og befordre sig selv, en metode til at befordre andre mennesker og en metode til at få succes i professionelle relationer og organisationer. En måde at få mere ud af livet.

Fundamentet for Coaching er integration, bevidsthedsudvikling og kommunikation. Det handler om indsigt, tankemønstre og vaner. Det handler om ord og krop, følelser og handlinger. Det handler om personlige værdier, frihed, valg og tro.

Coachens vigtigste redskab er at lytte, observere og stille gode spørgsmål, der matcher den coachedes virkelighed, og gør det muligt at opdage sine ressourcer og at se sig selv og sin opgave i mulighedernes perspektiv.

Coaching er en respektfuld, optimistisk, fremadrettet proces, der altid tager udgangspunkt i ønsket om at finde løsninger og skabe en forbedring, uanset omstændigheder, uanset hvem du er eller var, og hvad du tidligere har været igennem.